Acne

Hudbehadling

Acne
Acne er en meget almindelig hudlidelse, der skyldes tilstopning og inflammation i talgkirtler og hårsække. Det fører ofte til dannelse af bumser, hudorme og, i sværere tilfælde, cyster eller knuder i huden. Acne viser sig normalt i ansigtet men kan også påvirke andre områder af kroppen, såsom nakke, bryst, ryg og skuldre.

De vigtigste faktorer, der bidrager til udviklingen af ​​acne omfatter:

Overskydende talgproduktion:
Øget talgproduktion kan bidrage til tilstoppede hudporer.

Tilstopning af hårsækkene:
Døde hudceller kan kombineres med overskydende talg, hvilket fører til dannelsen af ​​komedoner (hvide og sorte hudorme).

Bakterier:
Tilstedeværelsen af ​hudbakterien Cutibacterium acnes (tidl. kaldet Propionibacterium acnes, P. acnes) på huden kan forværre inflammation og bidrage til acne.

Hormoner:
Hormonelle ændringer, især under puberteten, menstruation, graviditet eller brug af visse lægemidler, kan påvirke talgproduktionen og bidrage til acne.

Genetik:
En familiehistorie med acne øger sandsynligheden for, at man selv udvikler tilstanden.

Behandling:
Behandling af acne afhænger af dens sværhedsgrad og omfatter midler mod:

  • Bakterier
  • Inflammation
  • Talgproduktion og tilstopning af talgkirtler

Visse midler fås i håndkøb, f.eks. cremer eller geler indeholdende benzoylperoxid, mens receptpligtig medicin omfatter creme og tabletter indeholdende antibiotika, hormoner og retinoid (A-vitamin).

Receptpligtig medicin:
Cremer og midler til påsmøring

  • Clindamycin, modvirker bakterer
  • Adapalen, er anti-inflammatorisk og modvirker tilstopning af talgkirtler
  • Azelainsyre, modvirker tilstopning af talgkirtler

Tabletter

  • Antibiotika, f.eks. tetracyclin, til at reducere inflammation og kontrollere bakterier.
  • P-piller indeholdende østrogen, til kvinder til at regulere hormonelle påvirkninger.
  • Isotretinoin (A-vitamin) til svær og vedvarende acne.

Hudpleje:

  • Brug blide rensemidler og undgå hård skrubning.
  • Fugt for at forhindre overdreven tørhed.
  • Vælg ikke-komedogene (ikke-pore-tilstoppende) kosmetik.
  • Det der virker for én person, er måske ikke så effektivt for en anden, og det kan tage tid at finde den bedst egnede behandling.

Ring til os på 30 48 08 44

Ring til os for tidsbooking eller rådgivning

Kontakt os

+45 3048 0844

henvisning@empano.dk

EMPANO ApS
Emdrupvej 115 A, 4
2400 København NV

Kontakt dit forsikringsselskab for at høre om de kan dække et udrednings- eller behandlingsforløb hos Empano.

Du behøver ingen henvisning fra egen læge for at henvende dig. Er du medlem i sygesikringsgruppe 2 kan du få tilskud til din udredning eller behandling.

Vi har en aftale med Danske Regioner og kan tage imod patienter via Det Udvidede Frie Sygehusvalg.

Det siger vores patienter...

Fuldstændig fremragende tværfaglig professionel B&U udredning. Omsorgsfuldt team med stor respekt og empati for individet. Jeg har fået udredt mine teenager tvillinger for ADD og ADHD. De var trygge ved forløbet - det gjorde mig tryg! Stort tak.

Nina

Mor til tvillinger (Børne- og Ungepsykiatri)

Det er profesionelle og omsorgsfulde fagfolk som yder en kæmpe indsats for mennesker med hyperhidrose. Jeg har fået behandling der mange gange og min oplevelse af denne virksomhed, er kun positiv hver gang! De varmeste anbefalinger herfra! Tak for altid super god behandling, det gør en kæmpe forskel i mit liv! <3

Camilla Abildgaard Pedersen

Hyperhidrosepatient

Læs flere anmeldelser på trustpilot her

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe ?